Kure ved Nordsøen
Nogle gange er der brug for mere end en ferie, for at finde balancen mellem krop og sjæl. Livet stiller forskellige krav. Det kræver meget energi at forene moderskab og karriere - nogle gange for meget. Kroniske sygdomme er en stor belastning, når man skal have hverdagen til at fungere. Ulykker eller livstruende sygdomme skubber én lige til grænsen. Man har brug for plads, tid og meget viden for at blive rask igen.
Et intensivt kurophold hjælper ofte med at komme til kræfter igen og til at blive rask. Naturen kan hjælpe med helbredelsen. Slesvig-Holstens Nordsøkyst er fyldt med naturskatte. Luften, vandet, klimaet, sandet og vaden tilbyder et mangfoldigt udvalg, som i kombination med medicinsk erfaring brugt i moderne faciliteter, giver den bedste terapi for den enkelte patient. Omgivelserne er en vigtig forudsætning for helbredelsen. Det smukke landskab og den varierende natur er, ud over det store medicinske tilbud, en vigtig faktor.
Ferie med fokus på sundhed giver kombinationen af begge: også kaldt kurferie. Feriegæster nyder friheden og deres egen bolig, kan dog samtidig benytte det store medicinske udbud. Mange offentlige sygesikringer støtter disse kurferier økonomisk.























































