Sild
Øen
Med rette bærer øen titlen „dronningen“. Mangfoldighed på et minimalt areal. En lille stribe natur i konstant kamp mod naturkræfterne vind, vand og tidevandet, men som samtidig opfylder alle behov for en ideel ferie ved Nordsøen. Næsten alle er begejstrede for vinden og netop dette helt specielle klima. Sild er den største ø i Nordsøen og har en usædvanlig form og mange udseender: På sandstrandene på vestsiden deles lyden mellem havets brusen og musikken. Her kan du kaste dig ud i øens liv og flanere smart og smukt omkring. På østsiden findes kontrasten: Stråtækte friserhuse mellem klitter og hededale med udsigt over Nationalparken Slesvig-Holstens Vadehav, udnævnt til verdensnaturarv af UNESCO. Silds skønhed begejstrer kunstnere, fotografer, digtere og feriegæster i samme grad. Navlestreng til fastlandet er Hindenburgdæmningen, som bringer turisterne med tog til øen.
Stilstand er et fremmedord. Det gælder i hvert fald for selve øen. Vind og Nordsø slider på den, hvilket medfører at Sild hvert år skrumper med mindst én meter i omkreds. Måske er det også en grund til den store livsglæde på øen – som om der ikke var en dag i morgen.
Sild er kendt for at være smart og dyr, men der findes faktisk noget for enhver pengepung. Tolerance findes der masser af når campister og millionærer, kendisser og familier, vandrere og cabriolet-kørere, cyklister og krydstogtspassagerer sammen nyder øen.
Sild har noget forskelligt at byde på på hvert et hjørne: På den nordlige spids finder du fred og afslapning i det fredede område „Ellenbogen“ (Albuen) ved List . Stederne på den vestlige side er bevogtede og der er masser af badesjov i brændingen og krævende vandsportsevents. Kampen imponerer med sit noble flair, kendisserne og et betydeligt kunsttilbud. I Wenningstedt-Braderup føler familien sig i gode hænder. Vesterland er som øens hovedstad særlig livlig, og tilbyder et pulserende natteliv, masser af butikker, „Syltness Center“, badelandet „Sylter Welle“ og et kasino. Rantum er ikke kun kendt for sin beliggenhed på den smalleste del af Sild, men også for det sunde vand fra „Sylt-Quelle“ og naturligvis for den legendariske restaurant „Sansibar“. Helt sydpå ligger badelandet Hörnum med sit fyrtårn. Det er omgivet af strand på tre sider. Øens østlige del er rolig og landlig. De gamle friserhuse med de farverige bondehaver i Kejtum fortryller med deres unikke charme. Morsum Klint med dens geologiske formationer er enestående i Europa. I Munkmarsch føler sejlere og surfere sig godt tilpas – især nybegyndere – og landsbyerne Tinnum og Archsum tiltrækker mange cyklister og vandrere pga. landsbyernes dejlige beliggenhed midt i naturen.
Sild – Strandinfo
På den knap 40 km fine sandstrand langs vestkysten er der plads til alle.
I alle byer er der bevogtede strandzoner med strandkurve, som er skræddersyet til forskellige behov. Familier, nudister, hunde og vandsport har ligeledes deres egne områder.
Et udvalg:
Vesterland: Brandenburger-Strand med fun-beach-zone
Rantum: strandzonerne „Oase zur Sonne“, „Samoa“ eller „Sansibar“, strandsauna
- Kampen: høfde 16, strandsauna
- List: ideel familiestrand på vadehavssiden
- Familiestrand
- Wenningstedt-Braderup: familier, nudister, hunde
- Hørnum: ideel familiestrand også på vadehavssiden
Yderligere oplysninger om strandene på Sild finder du i vores Find din strand (Tysk).
Sild – Udflugtstips
- Oplevelsescenter „Naturgewalten“ i List
- Shoppe og spise godt i øens hovedstad Vesterland
- Tinnumborg, et 2.000 år gammelt ringvoldanlæg
- Morsum Klint
- Naturcenteret Braderup
- Guidede ture i Nationalparken Slesvig-Holstensk Vadehav
- „Sylt Aquarium“ i Vesterland
- „Sylter Welle“ med bølgebad, saunalandskab og fitnessområde
- Rantum Bassin, fuglereservat med mange fuglearter
- Gåtur til „Quermarkenfeuer“ og til udsigtsplatformen på „Uwe-klitten“, den højeste klit på Sild ved Kampen
- Gåtur på stranden langs den „ Røde Klint“ til Wenningstedt
- Jættestuen „Denghoog“ i Wenningstedt
- „Kupferkanne“ – café med Nordsøen som fantastisk baggrund og med eget kaffebrænderi
- Den legendære kultrestaurant „Sansibar“
- Kirken St. Severin i Kejtum
- Fra Hørnum: turskibe til naboøen Amrum, til Hallig Hooge og til sælbankerne
- Musical „Die Schatzinsel“ i Hørnum
Sild – Sport & Fritid
- Vandsport: surfing, kitesurfing, sejlsport, katamaran
- Hvert år på Vesterlands strand: Kitesurf World Cup, Deutscher Windsurf Cup og Surf World Cup
- Strandsport: beachball, beachsoccer, beachvolley, boccia, dart, tam-beach og bungeetrampolin
- Cykling: over 200 km cykelstier
- Nordic Walking: Nordic Walking Park Sylt med 220 km strækning, 26 ruter og ture fra 1,6 til 18,7 kilometer
- Golf: fire golfbaner, herunder fire 18-hullers baner og to links-course-baner
- Luftsport: rundflyvning på øen, svæveflyvning, faldskærmsudspring, paraglidning
- Løb: Det kan du overalt på øen, fint sand, bløde markveje, i vaden eller på asfalterede veje. Højdepunktet for alle løbere er „Syltlauf“, som har været afholdt i over 20 år i marts og som er en 33,33 km lang strækning fra Hørnum til List.
- Fiskeri, tennis, ridning, bueskydning, inline skating, bowling, bordtennis
- Børnecirkus i Wenningstedt
Downloads:
- Sild fritidsblad
- Cykle og vandre på Sild
- Spille golf på Sild
- Nordic Walking på Sild
- Ride på Sild
- Fiske på Sild
- Vandsport på Sild
Sild – Sundhed & Thalasso
Det åbne hav sørger for den saltholdige luft og vinden holder den ren, jodholdig og med lave pollental. Dette klima har en positiv virkning på krop og sjæl. En masse motion øger effekten og styrker immunforsvaret. De sundhedsfremmende komponenter af mudder og havvand bliver også brugt med succes i kurbadscentrene.
Thalasso (thalassa – havet) betegner blandt andet behandlingen af sygdomme med koldt eller opvarmet havvand, havluft, sol, alger, mudder og sand. Anvendes også på beautyområdet og til sundhedsfremme.
- „Syltness-Center“ med Thalasso, shiatsu, tai chi, qi gong, yoga, ayurveda, TCM, rasul, hammam, aromapleje, Cleopatra-pleje, Kraxenofen (østrigsk dampbad), massager, beautybehandlinger, inhalationer
- „Sylter Welle“ med bølgebad, saunalandskab og fitnessområde
- Mange hoteller og gæstehuse tilbyder spa- og wellnessfaciliteter
Sild – Naturoplevelse
Fine sandstrande mod vest, Nationalparken Slesvig-Holstens Vadehav, som af UNESCO er udnævnt som verdensnaturarv, mod øst. Idyl mellem klitter og diger. Frodigt grønne enge, blomstrende hede, imponerende klinter: Sild besnærer med lige så yndige som mangfoldige landskabsformer. Talrige dyre- og plantearter finder her det ideelle levested: Edens have, mangfoldig, økologisk intakt og – på en subtil måde – barokkens frodighed. Det er værd at kigge efter en ekstra gang.
Allerede i 1923 indså øbeboerne at naturens sensible balance kræver særlig pleje. Lidt efter lidt blev klitter, hede, klinter og ynglepladser udpeget som fredede områder. Ca. 50% af den næsten 100 km2 store ø er i dag fredet område.
Højdepunkter:
- Gåture på stranden langs den „ Røde Klint“ til Wenningstedt eller videre til øens hovedstad Vesterland
- Rantum Bassin, artrig fuglereservat
- Gåtur til „Quermarkenfeuer“ og til udsigtsplatformen på „Uwe-klitten“, den højeste klit på Sild ved Kampen
- Oplevelsescenteret „Naturgewalten“ i List: Emnerne „Kräfte der Nordsee“ (Nordsøens kræfter), „Leben mit Naturgewalten“ (At leve med naturkræfter) og „Klima, Wetter, Klimaforschung“ (klima, vejr, klimaforskning) præsenteres på en sjov og spændende måde
- Morsum Klint
- Fuglekøje Kampen
- Vadehavsvandring i den for nyligt udnævnte verdensnaturarv Vadehavet
- www.nordsee-naturerlebnis.de
Sild – Historie & Kultur
Sild i sin nuværende form er stadig temmelig ung, kun lige 400 år gammel. Øen hørte tidligere til fastlandet. Den forandrer stadig dens udseende for hvert år, hvilket primært skyldes den ubeskyttede beliggenhed i Nordsøen. Fra alle sider river havet og vinden stykker fra øen og formindsker den. Derfor har der i årtier været foranlediget massiv kystsikring, som f.eks. strandfodringer og udnævnelsen af fredede områder som klitlandskabet, for at beskytte flora, fauna og land. Øen med de mange ansigter har en lige så broget fortid. Pirater og strandrøvere søgte tilflugt på den og hval-, sildefangst og østersavl skaffede øen den første rigdom. Med udviklingen af turismen startede succeshistorien. Et unikt naturlandskab, luften, vinden, de stråtækte huse og ikke mindst menneskerne gør Sild til en uforglemmelig feriedestination.
Sild – Barrierefri
Sild tilbyder ren afslapning, sundt Nordsø klima, lange sandstrande og uberørt natur hele året rundt. Øens mangfoldighed er også tilgængelig for mennesker med handicap. I de seneste år er tilbuddene for rejsende med handicap løbende blevet forbedret på Sild.
Brochuren, som specielt er udarbejdet til de behov og krav som bevægelseshæmmede gæster har, giver en komplet oversigt. Læseren vil finde et væld af informationer til en så let og stressfri ferie som mulig; de forskellige alternativer for ankomsten samt handicapvenlige indkvarteringsmuligheder og spisesteder beskrives. Herudover findes informationer om fritidstilbud på Sild, oplysninger om bevægelsesmulighederne på øen og serviceinformationer (læger, lægehuse, hjemmehjælp etc.)
Brochuren:
„Urlaub mit Handicap“ (Ferie med handicap)
kan downloades
Sild - Ankomst, Service & Kontakt
Ankomst
- I bil
A23 til Heide, B5 til Niebüll (med biltog over Hindenburgdæmningen til Westerland/ Sylt)
A7 til Flensburg, B199 til Niebüll, (med biltog over Hindenburgdæmningen til Westerland/ Sylt) - Med tog
Direkte forbindelser fra mange tyske storbyer til Westerland (IC-station)
Fra München, Lörrach og Villach er det muligt at rejse med biltog til Hamburg. Forbindelsestoget kan du booke her . Fra Hamburg fortsættes i bil til Niebüll og derfra med biltog til Westerland/Sylt. Alternativt kan du køre med Nord-Ostsee-Bahn fra HH til Westerland/ Sylt. - Med fly
Direkte fly fra forskellige tyske lufthavne og fra Zürich og Wien med Lufthansa, Air Berlin, Sylt Air, Hanseflug og Air Hamburg til Westerland.
I sommermånederne fly fra Hanseflug til og fra øen Föhr.
Yderligere information (link til Sylt lufthavn) - Med færge
Bilfærge fra Havneby på Rømø til List - Med turskib
Afgang fra halvøen Nordstrand, fra Amrum og Hallig Hooge til Hörnum, videre med ø-bussen
Service
Liste over indkvarteringsmuligheder på Sild kan bestilles eller downloades.
Kontakt
Sylt Marketing GmbH
Stephanstr. 6
D-25980 Westerland
Tlf.: +49 (4651) 82 02 0
Fax: +49 (4651) 82 02 22
E-mail: info@sylt.de
www.sylt.de




































© Sylt Marketing GmbH