Strand & Bade
I starten er der kun forbavselsen. Det er værd at holde en pause. Det fjerne, blikket, som strejfer ud over det endeløse hav. Langt væk forenes sand, blå himmel og vand til et utroligt naturskuespil. Strandene i St. Peter-Ording, på Amrum og Sild er spektakulære og unikke. De viger ikke tilbage for en sammenligning med andre strande i verden. I tusinder af år dannede naturkræfterne et enestående klit- og strandlandskab midt i Nationalparken Slesvig-Holstens Vadehav. UNESCO havde mange grunde til at udnævne dette til verdensnaturarv. Vandet kommer og går og efterlader derved mange spor. Også dette gør strandlivet ved Nordsøen så enestående. Lavvandet afslører alle havets skatte. Hvor kan du vandre, powerwalke, jogge eller simpelthen bare gå en tur på havbunden? Når du ser strandene i St. Peter-Ording, på Amrum, på Sild eller andre kystbyer for første gang, betages du af deres skønhed. Noget helt særligt er græsstrandene i f.eks. Büsum og Frederikskoog. Strandkurvene hører også til, ligesom får i nabolaget og den nærliggende isbutik. Her udnyttes hver en vandkant for at nyde Nordsøen.
Her kan enhver have det sjovt på hver sin måde og sit sted. Drager flyver i vinden, kitesurfere danser på vandet, børn graver og bader og forældrene nyder roen i strandkurven. At opleve strandsejlere live er noget af en oplevelse. Stranden skal være kæmpestor for at de kan flyve hen over det flade sandede landskab. Det er den i St. Peter Ording. Alle finder deres plads ved siden af hinanden, hunde, nøgenbadere, børn, kitesurfere, vandrere, muslingesamlere, soldyrkere. Nogle gange findes promenaden direkte bagved turisterne. Flanere og slentre omkring og så hurtigt tilbage på håndklædet. Måske lidt sport? Prøve noget du ikke har prøvet før? Hvor vakkelvorent er et surfbræt egentlig? Drageflyvning er ikke kun sjovt for børn. Samtidig styrker den sunde luft små og store børnehjerter – og denne luft fås gratis til enhver tid.
Det er mangfoldighed. Det er Nordsøen.



















































