Tønning - Kultur & Historie
Tønning var engang den vigtigste eksporthavn for ost. Det var de hollandske indvandrere delvist skyld i. I rekordåret 1610 gik tre millioner pund ost gennem Tønnings havn og sørgede for økonomisk blomstringstid. Men krige, ødelæggelser og oversvømmelser plagede gang på gang stedet, hvis rødder går tilbage til år 400. Blandt andet blev Tønning Slot offer for de utallige belejringer og krige, slotsparken derimod blev bevaret.
Indtil det 19. århundrede var Tønning den vigtigste havneby. Denne stilling gik tabt i 1895 med opførelsen af Kaiser-Wilhelm-Kanal, som i dag kun er kendt som Kielerkanalen. Og endnu en streg i regningen var et nyt bygningsværk: den historiske havn mistede i 1972 sin betydning, da alle fiske- og rejekuttere blev flyttet, da dæmningsanlægget Eidersperrwerk blev bygget.
I dag satser Tønning på natur og turisme. Smukke ting er dog også bevaret, som den 400 år gamle markedsplads med dens markante brønd. Også værd at se er kirken St. Laurentius med ét af de højeste kirketårn i Slesvig-Holsten. Det historiske pakhus er stedet, hvor arrangementer af kulturel og anden art, afholdes. Nogle gallerier og pottemagerier i og omkring Tønning afrunder det kulturelle tilbud.
Læs mere:
Tønning - Naturoplevelse »
Fredet område Katinger Watt, udflugter til sælbankerne og meget andet - naturoplevelse i Tønning
mere »
Tønning - Ankomst, Service & Kontakt »
Alle informationer om ankomst, informationsmateriale og kontaktoplysninger i Tønning
mere »




























